Sex er ikke en menneskeret

Sex er ikke en menneskeret

Debatten om prostitution og handicap er løbet af sporet på grund af en fejlfortolkning af, hvad seksuelle rettigheder indebærer. I stedet for kun at fokusere på ret, bør vi tage en mere grundlæggende debat om, hvordan sex, seksualitet, drifter og det gode, sunde liv hænger sammen.

’Handicappede skal da have støtte til at gå til prostituerede. Sex er en del af deres seksuelle praksis, og det er et helt afgørende led i deres livsudfoldelse og sundhed.’

Sådan lyder kerneargumenterne fra tilhængerne af, at offentligt ansatte pædagoger og plejepersonale hjælper handicappede med at finde vej i prostitutionsjunglen.

Gemt bag argumenterne ligger en ny tematisering af forholdet mellem sundhed og seksualitet. Den gør seksualiteten til en del af det sunde liv og sundheden en del af seksualiteten. Fornægtes seksualiteten, fornægter man dermed det sunde liv.

Seksuel sundhed handler derfor om at fremme sundhedsmæssige aspekter af seksualiteten, men at bruge seksualitetens opnå sundhed. Seksualiteten bliver en selvfølgelighed, hvis rolle man ikke kan fornægte.

Problemet opstår, når seksualitet ikke adskilles fra seksuel udøvelse: Afståelse fra sex eller mindsket seksuel udøvelse anses pludselig for at være usundt. Rationaler som naturlighed, trang og frustration bruges til at påvise den ubalance og risikobetonede usundhed, som manglende seksuel udøvelse fremtvinger.

Debatten om handicap og prostitution står midt i dette morads af grundlæggende rationaler og idealer. Derfor er det naivt at koge spørgsmålet om en revideret vejledning til seksualitet og handicap ned til et spørgsmål om det moralske eller umoralske i formidling af prostituerede. Problematikken handler i langt højere grad om, hvordan vi anskuer sundhed, menneskets behov og dets evne til at distancere sig fra naturen.


Ind til videre har debatten dog ikke tydeliggjort de idealistiske lag. I stedet florerer den pragmatiske vinkel: Handicappede har også drifter.

Forsludret vejledning
En vigtig del af grundlaget for debatten om handicap og seksualitet er Socialministeriets vejledning Seksualitet — uanset handicap fra 2001. Den vejleder om håndteringen af seksualitet i forhold til handicappede og tematiserer oplysning samt hjælp og støtte til selvhjælp.

Vejledningen indledes med en indføring i handicappedes rettigheder. Dette punkt er helt afgørende, fordi det er grundlaget og retfærdiggørelsen for de praktiske forslag til pædagoger og støttepersoner.

Læs hele artiklen på information.dk

På siden vil du også se en masse bruger kommentar.